Spørgsmål og svar
Ofte stillede spørgsmål
Find svar på de spørgsmål, vi oftest får om konsultation, behandling og booking. Er dit spørgsmål ikke besvaret her, er du altid velkommen til at kontakte os.
Konsultation & booking
Vi tilbyder to niveauer. Gratis indledende afklaring (10–15 minutter) er gratis og foregår på telefon/video eller som en kort fysisk screening – uden diagnose og uden scanning. Capilum Håranalyse koster 1.995 kr. Beløbet modregnes ved efterfølgende - og hvis der er indikation for det - kirurgisk eller regenerativt behandlingsforløb.
Ved Capilum Håranalyse taler vi om dine ønsker og mål for behandlingen, og du får en grundig klinisk undersøgelse med trikoskopi og 3D-hårskanning, hvor vi vurderer hovedbund, hårtabsfordeling, donorområde samt hårets kvalitet og tæthed. Med 3D-hårskanningen laver vi en vejledende visualisering af, hvordan resultatet kan komme til at se ud. Det er en simulation og ikke en garanti – den endelige tæthed afhænger blandt andet af graftoverlevelse og eventuelt fortsat hårtab. Ønsker du blot en indledende afklaring af, om en behandling kan være relevant for dig, kan du booke den gratis indledende afklaring i stedet.
Vi vurderer altid individuelt ved konsultationen, om du er en god kandidat, ud fra dit hårtab, donorområde og dine forventninger. Som udgangspunkt opererer vi ikke patienter under 25 år, medmindre der er en god indikation for det.
Ja, kvinder kan sagtens få en hårtransplantation. Ved konsultationen vurderer vi dit hårtab og donorområde for at afklare, om det er den rette løsning for dig.
Du kan booke en konsultation online, ringe til os eller skrive via kontaktformularen. Din tid er først endeligt bekræftet, når du har modtaget en bekræftelse fra klinikken.
Vi tilbyder både medicinsk og kirurgisk behandling af hårtab, herunder FUE- og FUT-hårtransplantation, PRP og LLLT. Vi tilbyder desuden Regenera Activa og ActivaHair. Det er nyere behandlinger, hvor dokumentationen for effekt og langtidssikkerhed ved hårtab fortsat er under opbygning. Ved konsultationen gennemgår lægen produktets og behandlingens status, mulige alternativer, usikkerheder og kendte risici, før du tager stilling.
Ja. Før en kosmetisk hårtransplantation modtager du både skriftlig og mundtlig information om behandlingen. Samtykke kan tidligst afgives to dage efter den mundtlige information, og du har ret til at medbringe en bisidder til den mundtlige information.
Om selve behandlingen
Ved FUE udtages enkelte hårsække ét ad gangen med et fint instrument, uden at der efterlades et langt ar. Ved FUT fjernes en smal hudstrimmel fra donorområdet, hvorfra hårsækkene udtages under mikroskop – det giver typisk mulighed for at flytte flere hårsække ad gangen, men efterlader et ar i en linje. Hvilken metode der passer bedst til dig, afhænger af dit hårtab og donorområde, og vi vurderer sammen med dig, hvilken løsning der er fagligt relevant, ved konsultationen.
Efter en klinisk undersøgelse vurderer vi, hvor mange hårsække der skal flyttes, og hvordan de placeres bedst. Hårsækkene høstes, forberedes og implanteres derefter med præcis dybde, retning og vinkel, så resultatet ser naturligt ud.
Det afhænger af metoden. Ved FUE opstår der mange små, punktformede ar i donorområdet – vi bruger små punch-instrumenter og fordeler udtagningen over et større areal, så arrene bliver diskrete og ikke samler sig i tydelige klynger. Ved FUT opstår der ét lineært ar, hvor hudstrimlen er fjernet. Ingen af metoderne er arfri, men med korrekt teknik og ukompliceret heling er arrene normalt diskrete.
Som ved al kirurgi er der en risiko for bivirkninger og komplikationer. Ud over hævelse, rødme og ømhed i de første dage kan der forekomme blødning, infektion, reaktion på bedøvelsen, midlertidige føleforstyrrelser, synlig ardannelse og midlertidigt hårtab (shock loss) i det behandlede område. Der er desuden altid en vis usikkerhed om graftoverlevelse, som kan påvirke det endelige resultat. Vi gennemgår alle relevante risici grundigt med dig ved konsultationen.
Behandlingen udføres under lokalbedøvelse, så du er vågen under indgrebet, men bør ikke opleve smerte. Nogle mærker et kortvarigt ubehag i forbindelse med selve bedøvelsen.
Visse typer medicin, f.eks. blodfortyndende medicin, kan have betydning for behandlingen. Du må aldrig selv stoppe eller ændre din medicin uden forudgående aftale med den læge, der har ordineret den. Vi gennemgår din sygehistorik og medicinliste grundigt ved konsultationen og vejleder dig konkret i, hvad der gælder for dig.
En operation tager typisk omkring 4-6 timer, afhængigt af antallet af hårsække, der skal transplanteres. Større eller kombinerede indgreb kan tage længere tid.
Efter behandlingen
Du får grundig vejledning i hårvask og pleje efter behandlingen, og vi følger din udvikling ved opfølgende kontrolbesøg.
De fleste oplever kun mild ømhed og spænding i hovedbunden de første dage efter behandlingen, hvilket typisk kan lindres med smertestillende medicin efter klinikkens konkrete vejledning.
Det afhænger af jobtype og metode. Ved stillesiddende arbejde kan du typisk møde igen efter 2-3 dage, mens fysisk krævende job kan kræve længere tid. De transplanterede hårsække er sarte de første 10-14 dage, hvor du bør undgå belastning, stød og friktion mod det behandlede område, og træning kan derfor først genoptages efter cirka 14 dage.
Nyt hår begynder typisk at kunne erkendes efter 3-4 måneder, men det fulde resultat kan først vurderes efter cirka 10-18 måneder, afhængigt af området og din individuelle hårvækst.
Resultatet afhænger af donorområdets kvalitet og tæthed. Målet er altid et resultat, der ser naturligt ud og passer til dit eksisterende hår og hårlinje.
Hårsækkene tages fra et donorområde, hvor hårrødderne som udgangspunkt er mere modstandsdygtige over for androgenetisk hårtab, og de fleste transplanterede hår er derfor langvarige. Det er dog ikke en biologisk garanti – transplanteret hår kan med tiden blive tyndere som følge af alder eller sygdom, og det omkringliggende, ikke-transplanterede hår kan fortsætte med at falde af.
Det er vigtigt for os, at du føler dig grundigt informeret og fulgt gennem hele forløbet. En grundig forundersøgelse og en realistisk forventningsafstemning er derfor en central del af forløbet, så resultatet matcher dine ønsker bedst muligt. Har du spørgsmål eller bekymringer undervejs eller efter behandlingen, er du altid velkommen til at kontakte os til en opfølgende samtale.
Om klinikken
Ja, Capilum er medlem af International Society of Hair Restoration Surgery (ISHRS), som arbejder for høj kvalitet og etiske standarder inden for behandling af hårtab.
Vi ligger på Holbergsgade 14, 2. sal tv., 1057 København K.. Vores åbningstider er mandag til fredag kl. 08.00–16.00.
Har du stadig spørgsmål?
Book en konsultation, eller kontakt os direkte – vi hjælper dig gerne videre.
Book en konsultation